VIA University College
 Søg
 

Du er her: JCVU forside » Afspændingspædagoguddannelsen » Uddannelsen


Afspændingspædagog
 


Uddannelsen 

Uddannelsen til afspændingspædagog er en mellemlang, videregående uddannelse, der berettiger til titlen Professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik. Uddannelsen giver den studerende kompetencer til at udføre afspændingspædagogisk behandling samt vejledning, rådgivning og undervisning af enkeltpersoner og grupper i alle aldre

 

Afspændingspædagogik er et sundhedspædagogisk fag, der integrerer videnskaberne sundhed, pædagogik og psykologi i den afspændingspædagogiske praksis. Denne praksis opfatter krop og psyke som aspekter af samme helhed – det hele menneske. Med dette helheds- og ressourceorienterede menneskesyn tager arbejdet konkret udgangspunkt i kroppen.

 

Uddannelsens særkende er, at den er procesorienteret og, at hele den studerendes personlighed involveres. Det er grundtanken i uddannelsen, at de studerende gennem en oplevelse af fagene på egen krop udvikler stærke personlige kompetencer som kropsbevidsthed, empati og relationsevne.

 

Uddannelsen startede i 1943 som en 3-årig uddannelse udbudt fra private uddannelsesinstitutioner. I 1982 blev den godkendt som privat udbudt SU-berettiget mellemlang videregående uddannelse. Siden 2002 er den blevet udbudt som offentlig 3½-årig mellemlang videregående uddannelse, som i dag hører under VIA University College. VIA Universisty College er en nylig fusion af alle mellemlange videregående uddannelser i Region Midtjylland.

 

Læs mere om uddannelsens opbygning, fag, udviklingsarbejde, visioner og handlingsplan på de næste sider.

 

 

 

 

 
   

Opdateret 15-09-2008

VIA University College Afspændingspædagoguddannelsen . Niels Brocks Gade 2 . 8900 Randers . Tlf.: 87 55 25 55. apu@viauc.dk